ALLE LÅGER ER NU ÅBNE

Hver dag viser Krelle et nyt juleklip. Det kan du hente i 2 versioner her. I dagens PDF-fil får du også dagens juleleg og -snak.
Læs nederst, hvad vi har tænkt med idéen.

Dette var vores tanke: Hver ‘voksenlåge’ indeholder en 3-siders PDF-fil lige til at printe. Side 1 fortæller om dagens tema (som passer med dagens julekalenderafsnit), og derudover får du nogle idéer til samtale og 1-2 lege. Side 2 er dagens juleklip, der kan klippes ud og hænges op (samme juleklip som Krelle viser i dagens julekalenderafsnit). Side 3 er dagens juleklip, men i en ‘farv selv’-version til alle jer små og store kreative derude. Vi forestiller os, at materialet både kan bruges af forældre derhjemme, og af dagplejere, vuggestuer og børnehaver til fx morgensamling. Vi hører meget gerne historier tilbage, om hvordan det er gået med at bruge materialet. Kærlig hilsen Popsi, Krelle og Elise.